top of page
Search

Mauerpark, mere end et loppemarked

Her er virkelig fart på om sommeren.

Området, som under delingen af Berlin var ingenmandsland, er idag et grønt område med stadion og hver søndag er der loppemarked. Selve loppemarkedet er super hyggeligt, her finder man nye og gamle ting samt madboder i en skøn blanding. Hvis man virkelig går efter de gode ting så gælder det, som i Danmark, at man skal komme lige når de åbner.

Madboderne eller foodtrucks om man vil, er meget alsidige og der er sikkert noget for enhver smag.

Lige inde ved siden af, på det store grønne område er der ofte fart på om sommeren. Her bliver der spillet live musik over det hele. Man kan gå fra det ene band til det andet og lytte, danse og nyde solen. Der er også ofte andre optrædende, tryllekunstnere, komikere ( de kan være lidt svære, at følge med vores skole tysk ) og så dem der laver kæmpe sæbebobler til stor glæde for ungerne.

Her er altid hyggeligt når vejret er godt og det er oplagt at cykle herud. Efter at man har været rundt og måske scoret sig et loppefund, eller to, fået lidt mad, kan man smide sig på plænen og nyde en kold øl. Mauerpark er bestemt et besøg værd, om man er til loppemarked eller ej.








Skulle man nu være blevet sulten efter at have siddet i parken hele dagen og drukket øl (tænkt eksempel selvfølgelig). Så ligger der ret mange dejlige spisesteder lige om hjørnet. I en trekant mellem Schwedter strasse, Kastanienallé og Eberwalder strasse, finder man et virkeligt hyggeligt område med masser af restauranter som man kan slå sig løs i.






Ps. Hvis man er rigtig hip i Berlin, drikker man selvfølgelig Club-Mate. Club-Mate er en slags iste som er lavet på den sydamerikanske te, Yerbal Mate. Teen har en ret højt, naturligt, koffeinindhold og derfor er en Club-Mate lige så potent som en redbull. Der er også mange unge som drikker den med vodka.

Det skal dog siges at den måske smager lidt specielt, Helle mener at den er decideret udrikkelig men jeg er nu ret vild med den;-)

19 views0 comments
bottom of page